Regnskabsassistance

Vi står klar til at hjælpe dig med dit regnskab


Har du brug for bogføring o.l., kan vi tilbyde forskellige former for regnskabsassistance. Bruger du unødigt mange ressourcer på dit bogholderi og slår tiden ikke til, kan det være en god idé at gøre brug af ekstern regnskabsassistance. 

Kontakt os for en uforpligtende snak om mulighederne for at outsource hele eller dele af dit bogholderi - Lad os assistere dig med dit regnskab.

Regnskabsassistance hos os omhandler bl.a.:

regnskabsassistance-vi kan

Lønadministration / lønbogholderi

Lønindberetning i bogholderiet foregår gennem lønsystemet Danløn. Vi sørger gennem vores regnskabsassistance for, at der altid er styr på lønbogføringen og lønafstemningen og holder ligeledes styr på feriepenge, AM-bidrag, ATP-bidrag, A-skat, evt. indbetaling til pensionsordninger m.m.

Læs mere om Lønadministration.

Momsindberetning

Vores regnskabsassistance omhandler ligeledes indberetning af moms til SKAT via SKATs hjemmeside, herunder også afstemning af momsen.

Moms skal indberettes til SKAT enten hver måned, kvartalsvis eller halvårligt, bl.a. afhængigt af virksomhedens omsætning. Nystartede virksomheder skal i starten indberette moms kvartalsvis. Herefter vurderes det, om de skal overgå til månedlig eller halvårlig indberetning eller de evt. skal fortsætte med kvartalsvis indberetning.

Det er vigtigt at overholde momsperioderne, da SKAT vil pålægge et gebyr, såfremt fristerne for indberetning ikke overholdes. I disse tilfælde vil SKAT selv foretage et skøn af den pligtige moms. Læs mere om fristerne for momsindberetning på SKATs hjemmeside og om momsindberetning.

Bankafstemning

Det er vigtigt, at bankkontoen i dit regnskabsprogram stemmer overens med det faktisk ind- og udbetalte på din bankkonto, dvs. at bankafstemning er et værktøj, der kontrollerer, om regnskabet rent faktisk stemmer.

Når man foretager en bankafstemning, holdes virksomhedens indtægter og udgifter op mod virksomhedens bankkontoudtog - stemmer de to dele overens, betyder det, at alt er bogført korrekt.

Klargøring af materiale til revisor

Vi er gerne behjælpelige med klargøringen af dit årsregnskab til revisor, herunder oprettelse af revisormappe med materiale til udarbejdelse af årsregnskabet.

Revisormappen indeholder alle nødvendige bilag til din revisor i forbindelse med årsafslutning og udarbejdelse af årsregnskab.


Hvad er et regnskab?

Et regnskab er en opgørelse over virksomhedens indtægter og udgifter, der viser hvordan virksomhedens økonomiske situation er. Regnskabet omfatter resultatopgørelse, balance (aktiver og passiver) samt noter. I henhold til lovgivningen skal alle virksomheder udarbejde et årsregnskab


BRUG TIDEN, HVOR DEN GIVER STØRST UDBYTTE
- VI SIKRER OVERHOLDELSE AF ALLE DEADLINES I DIT BOGHOLDERI